Er du førsteårsstuderende fra Grønland og skal søge kollegiebolig i København?

Det er svært at finde bolig i hovedstadsområdet og der er meget man som ansøger skal forholde sig til. Derfor vil vi gerne hjælpe de førsteårsstuderende med at søge om kollegier.

Det er muligt at søge kollegiebolig 6 måneder før studiestart. Tjek hvilke regler gælder der hvor du har skrevet dig op.

Man skal opdatere sin ansøgning og give besked når man er optaget.

26. maj 2025

NYHED-NYHED-NYHED-NYHED-NYHED-NYHED-NYHED-NYHED

Det Grønlandske Hus i København og Fonden DIS har netop indgået en ny samarbejdsaftale, der sikrer grønlandske førsteårsstuderende bedre adgang til gode og økonomiske boliger i København.

Fra 1. august 2025 vil 12 kollegieværelser i DIS’ Sølvgade Kollegium ved Georg Brandes Plads være øremærket grønlandske førsteårsstuderende, der er rejst fra Grønland for at studere i Danmark.

Vigtigt

Førsteårsstuderende vil blive kontaktet af Det Grønlandske Hus omkring processen

Information om ansøgningsprocessen senest fredag den 30. maj 2025

 

Har du brug for hjælp?

Kontakt os: kollegie@sumut.dk eller ring: +45 33 38 15 80

 

Generel information om kollegiepladser

Du skal selv søge om kollegie/bolig og du skal skrive dig op allerede når du søger om optagelse på uddannelsen. Man må godt stå på venteliste selvom man ikke er optaget endnu.

Det er vigtigt, at du i så god tid som muligt begynder boligjagten. Det er ikke nemt at finde bolig i uddannelsesbyerne i Danmark, specielt ikke i København.

Hvis du søger optagelse på uddannelse i flere forskellige byer, så skal du søge bolig i alle byer. Hvis du får tilbudt bolig i flere forskellige byer, er det vigtigt, at du afmelder det du ikke får brug for.


For studerende i København eller omegn, vil vi anbefale:

www.kollegierneskontor.dk samt www.s.dk.

Hvem kan søge om at bo på kollegie? Find svaret her (kbh-kollegier.dk)

Akutbolig.dk: Boligportal for Ledige Lejeboliger

Boligportal med 8000+ ledige lejeboliger - find din nye lejebolig her! (findboliger.dk)

Go'Bolig - Lejeboliger i København, Aarhus og Aalborg (gobolig.dk)

Det er vigtigt at understrege at boligsøgning og al betaling til bolig er eget ansvar. Det er desværre ikke muligt at låne til depositum.