Det Grønlandske Hus
Det Grønlandske Hus i København er broen ind og ud af Grønland. Huset har de sidste 50 år været mødestedet for mange herboende grønlændere og grønlandsinteresserede fra ind- og udland. Huset danner rammen for et utal af aktiviteter igennem årene og bliver flittigt brugt til debat, kultur og fest.
Huset formidler viden om Grønland. Der er fokus på kultur, skoletjeneste, uddannelse og det sociale område. Vi varetager en række opgaver for Grønlands Selvstyre, Socialministeriet og Justitsministeriet i Danmark og indgår i en lang række samarbejder med offentlige instanser i Danmark og i Grønland. Vi arbejder dagligt for at mindske afstanden imellem Grønland og Danmark.
Økonomisk er vi støttet af Grønlands Selvstyre, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.