Udstilling Billede Kiiu

Worlds Sleeping Dilemma | Silarsuup Sinimmini Akunnattuunnganera
af Georg Olsen, Kiiu

24 april 2012 - 8 juni 2012 kl. 10 - 16


Udstillingen har åbent for alle i perioden onsdag den 19. april til og med fredag den 8. juni 2012.

Georg Olsen, Kiiu er en alsidig herre, som efter endt folkeskole oprindeligt blev uddannet indenfor billedkunstdels i Kunstskolen i Nuuk og dels i Vejle på Kulturfabrikken.

Men Kiiu nøjedes ikke med at være billedkunstner men også har levet af at være tekstforfatter og komponist, hvor han var en af hovedkræfterne sammen med sangerinden Randi Broberg i gruppen LIIMA INUIT.

Han er en vaskeægte kulturarbejder i bredeste forstand. Således har han været Værkstedsleder på beskyttet værksted i Aasiaat, programsekretær for B & U-afdelingen på KNR i start ’00-erne, chef for Kulturforvaltningen i Aasiaat og endelig har han været medlem af Grønlands Landsting for IA i perioden 2003 – 2006 for at nævne en lille del af Kiiu’s virke indenfor det kulturelle og politiske Grønland.

For tiden ud over at passe sit kunstneriske virke er han sammen med sin tvillingebror, Nikku, ansat i Kommuneqarfik Sermersooq som ledere på multimedie-værkstedet, hvor de producerer erhvervsrettede DVD’er, PowerPoints for talere indenfor kommunens ansatte og politikere og desuden oplysningskampagner for børn og unge og deres forældre m.m. Endelig yder de konsulentbistand for både grupper og enkelte personer inden for multimediebrug i bredeste forstand.