Udstilling Billede Larsmunck

Månemænd og polarsagn
af Lars Munck

5 februar 2007 - 16 marts 2007


Om kunstneren
Lars Munck er født i Malmø 1976. Han blev uddannet illustrator fra Designskolen i Kolding 2005 og arbejder i dag som freelance storyboardtegner og illustrator, og har udgivet billedbøger både i Danmark og i Sverige.

Billederne på udstillingen, ”Kéké og Månemanden” og Sagn fra polarisen” er begge en del af afgangseksamensprojektet fra 2005. Sagnene kommer fra Ammassalik, Sibirien og Sameland.

Hovedvægten i Lars’ stil ligger i ”fortællingen” og ”de farver, som lyset frembringer”.

I sagnene fandt Lars interessen for kontrasten mellem den underspillede fortællertradition og de overnaturlige/voldsomme hændelser. Farvemæssigt er det det nordlige lys og til tider ”glødende farver” , der har fascineret tegneren. Lars’ illustrationer frembringes med blyant, oliekridt, hårtørrer og akryllaseringer.

Udstillingen har åben i perioden 6. februar til og med fredag den 16. marts 2007.