Udstilling Billede Jukkerosing

INSIDE-OUT
af Jukke Rosing

6 juni 2018 - 3 august 2018


Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus har fornøjelsen af at invitere til åbningen af fotoudstillingen Inside-out af Jukke Rosing.

Fotograf Jukke Rosing (f. 1984) giver os et indblik i en verden fyldt med spørgsmål og uafklaret identitet. De fleste af os oplever på et tidspunkt i vores liv at blive udfordret på identiteten, men hvordan føles det, når man hele tiden bliver mødt med andres holdninger til, hvem man bør være på baggrund af ens udseende? Ens nationale tilhørsforhold?

Som dansktalende grønlænder bliver Jukke Rosing tit mødt med undren og forudindtagede meninger. Men hvem er det hun skal retfærdiggøre sin eksistens over for?

Jukke Rosing er til stede ved ferniseringen, hvor kunstner Gukki Nuka holder åbningstalen og forfatter Iben Mondrup læser et digt op.