Udstilling Billede Marti

GREENLAND SPIRIT
af Marti Müller

4 juni 2015 - 31 juli 2015


Grønland befinder sig i en brydningstid imellem inuitkultur og den industrielle udvikling. Drømmene om fremtiden udspiller sig mellem isfjelde og supermarkeder, alt i mens klimaforandringernes enorme kræfter ændrer livet, naturen og samfundet.

GREENLAND SPIRIT handler om at sætte fokus på inuitkulturen i mødet med disse forandringer i overgangen fra fortiden, over nutiden og til fremtiden.

”Det er en hyldest til drømme og sorger, traditioner og mytiske eventyr.
Til håbet for nye eksistenser som vil bevare essensen og fremtiden for Grønlands
kultur. Det er et projekt der ønsker at opmuntre inuitstoltheden og bevaringen af
rigdommen i oprindelige sprog. GREENLAND SPIRIT skal overbringe traditionel visdom
til den spirende unge generation.”
MARTI

Du/I inviteres til fernisering torsdag 04. juni kl. 15:00 i Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus.

Fotografen MARTI vil være til stede, og udstillingen kan ses frem til 31. juli.