Udstilling Billede Lisbethkarlinepoulsen

Fisker-i, fangeren frisørenilu
af Lisbeth Karline Poulsen

5 april 2023 - 26 maj 2023


Kalaallit Illuutaat/Det Grønlandske Hus har den store fornøjelse at byde indenfor til åbningen på Lisbeth Karline Poulsens udstilling ”Fisker-i, fangeren frisørenilu”. Ferniseringen finder sted i DGH onsdag den 5. april kl. 17-19.

Udstillingen er en to- og tredimensional udstilling bestående af portrætter af fiskere, fangere og frisører fra Ilulissat. De er udformet som byster i ler, cyantopi (blåtryk) og som akryl billeder på fiskeplader (alu plader til dybhavsfiskeri), installation og lydværk. Dette er mere traditionelle kunsthåndværk sat op imod nyere tilgange til emnerne.

"Som tilflytter til Ilulissat oplevede jeg et glædeligt gensyn med fiskeren og fangeren i bybilledet, med kedeldragter, gummistøvler, striktrøjer og varme huer. Det jeg selv er opvokset med i Uummannaq. Men det er jo ikke hele billedet af Ilulissat, så frisøren kom også med i ligningen. Denne her udstilling er blevet til ved hjælp af selvstyrets arbejdslegat og er en hyldest til det daglige, det normale, det vi ikke kan komme udenom i hverdagen".
Lisbeth K. Poulsen.

Udstillingen er en stille hyldest til hverdagen, det trivielle vi møder i bybilledet men også en undersøgelse af lokalbefolkningen i Ilulissat. Derudover sættes det gamle fiskerierhverv op imod det nyere erhverv som frisør med fokus på roller og køn.

Til ferniseringen holder Lisbeth en tale.

Se mere om udstillingen