Aavaat 30 år/Aavaakkut ukiuni 30-nngortorsiornerat
af Erinarsorqatigiit Aavaat / Det Grønlandske Kor Aavaat
10 september 2026 - 11 november 2026
Det Grønlandske Kor Aavaat fylder 30 år og det markerer vi med en jubiilæumsudstilling i Det Grønlandske Hus.
Kom med på en musikalsk tidsrejse gennem 30 år med grønlandsk sang, kultur, koncerter og fællesskab. Oplev en historisk tidslinje, fotominder, malerier og et udvalg af de kor-dragter, der har været en del af Aavaats historie gennem tre årtier.
Aavaat blev grundlagt i 1996 med ønsket om at bevare og formidle grønlandsk sang, sprog og kultur samt skabe fællesskab blandt grønlændere i Danmark. Siden begyndelsen har koret opbygget et bredt repertoire af grønlandske salmer, folkesange og nyere korsatser og optrådt ved talrige koncerter og arrangementer.
Gennem årene har Aavaat repræsenteret Grønland i både Danmark, Grønland og udlandet – blandt andet i Alaska, Canada, England, Skotland, USA og Ungarn. Koret har desuden haft den store glæde at optræde 21 gange for det danske kongehus.
Efter 30 år er Aavaat fortsat stolte af at formidle og skabe fællesskab omkring grønlandsk sang, sprog og kultur.
Vi glæder os til at åbne dørene til jubilæumsudstillingen og dele minderne, musikken og historien med jer.
Udstillingen kan ses alle hverdage kl. 10:00 - 16:00, fredag kl. 10:00-15:00, til og med den 20 / 11 2026