Turen går til Grønland

Skoletjenesteforløb for 4.-9. klasse

 

Forløbet er målrettet historie, samfundsfag og geografi.

Dette skoletjenesteforløb starter med at eleverne er landet i Kangerlussuaq. De skal under forløbet rejse videre til en håndfuld destinationer på tværs af Grønland. 

Hvordan rejser man fra Kangerlussuaq til Sisimiut? Hvad koster det, og hvor kan man bo? 

På hver lokation får eleverne en opgave der giver dem indblik i destinationen. Opgaverne kan variere mellem en undersøgelse af genstand, fortælling fra en lokal og en kulturel oplevelse.