Sæler og sælskind

Skoletjenesteforløb for 0.-6. klasse

 

Forløbet er målrettet dansk, billedkunst og H/D.

I dette skoletjenesteforløb prøver eleverne kræfter med sælskindet som materiale og får en forståelse for hvor materialet kommer fra.

Forløbet fokuserer på sælskindets historiske betydning, bæredygtighedsprincipper i grønlandsk sælskindsproduktion samt sælens og sælskindets kulturelle værdi. Her får eleverne mulighed for at føle og undersøge sælskindets anvendelse i kunsthåndværk.

Eleverne prøver selv at arbejde med sælskind. Under besøget skal eleverne gennem kunsten opleve sælen som levende væsen. Desuden undersøger eleverne sælskindet som produkt og håndværk, og forløbet inddrager værkstedsarbejde hvor eleverne arbejder med sælskind som materiale.