Kalaallisut - Grønlandsk
Dette forløb handler om det grønlandske sprog kalaallisut.
Klassetrin: Indskoling, mellemtrin og udskoling
Fag: Dansk
Undervisningsforløbet er udviklet til alle trin i grundskolen i danskfaget. Det er gradueret i tre dele efter elevernes klassetrin.
Vores mål med dette undervisningsforløb er at eleven gennem sjove opgaver får smag for det grønlandske sprog. Ved at arbejde med det grønlandske sprog håber vi at eleverne får øjnene op for sproglige kulturforskelle og hvilke barrierer der kan fjernes når vi forstår hinandens sprog lidt bedre.
Eleverne arbejder aktivt i opgaverne med det grønlandske sprog og kultur. Her får de mulighed for at opnå bredere sproglig bevidsthed. Undervisningsforløbet arbejder med kompetencer indenfor en række færdigheds- og vidensmål i danskfaget, se nærmere herom i lærervejledningen.
I dette forløb anvender vi illustrationer udarbejdet af Laila Vetterlain. Stor tak til Laila for hendes smukke illustrationer til undervisningsforløbet.