Det Grønlandske Hus er igen gået i samarbejde med instruktør Hanne Trap Friis og Teater Freeze Productions i forbindelse med teaterforestillingen "Det Arktiske Topmøde", der bliver vist på teaterfestivalen CPHstage 2024.
Efter forestillingen stiller vi skarpt på unge grønlandske stemmer og deres personlige forhold til identitet, storpolitik i Arktis og grønlandsk selvstændighed.
Fem grønlandske unge er i dialog med Lars Lerche fra Det Grønlandske Hus for at give svar på, hvordan den unge generation af grønlændere forholder sig til deres fortid, nutid og fremtid.
Det unge panel består af Ivik Paulsen (jurist), Nina Sikkersoq (fotograf), Michael Bro (repræsentant for Inuit Circumpolar Conference), Josef Tarrak (rapper og skuespiller) og Laila Nielsen (arbejder i Forsvarsministeriet).
Scenen er sat til en spændende og nuanceret samtale om relationen mellem Grønland og Danmark, kolonialisme og den nuværende samt fremtidige storpolitiske og geopolitiske situation for Grønland.
Paneldebatten foregår på Hippodromen, Folketeateret kl. 14:30 og det er ganske gratis at deltage.
Læs mere om teaterforestillingen "Det Arktiske Topmøde" og køb din billet til forestillingen via dette link: