Oplæsning og bogsignering: Opgangen af Nauja Lynge
Kalaallit Illuutaat inviterer til oplæsning og signering med Nauja Lynge af hendes nye bog "Opgangen".
Arrangementet finder sted i vores café Ajamut, hvor der er plads til 40 siddende gæster med afstand til hinanden. Det vil være muligt at købe bogen med rabat denne dag med signatur. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Vi serverer kaffe, te, sodavand og coronavenlige snacks.
(Se coronapas regler nederst på siden.)
Om bogen
Grønlandske Elise er flyttet til England for at undgå stereotyperne i Danmark. Hun kommer imidlertid modstræbende til Danmark og møder færøske Solrun på Christianshavn. De to kvinder havner ufrivilligt i et drama, da en ung grønlandsk mand dør, og politiet ifølge kvinderne ikke tager sagen tilstrækkeligt alvorligt. De underliggende etniske konflikter blusser op i romanen, der uddeler drøje hug til både høj og lav for de fordomme, der til stadighed får lov at florere.
"Elise er grønlænder, men skjuler det. Hun er altid iført makeup og stiletter – selv når hun går ned med skrald. Og hun er varsom med sit alkoholindtag og undgår at tale grønlandsk. Solveig er færing, men fortæller det ikke til folk. Hun bor alene, arbejder alene og siger, at hun kommer fra Kokkedal, når nogen spørger til hendes opvækst.
Elise flytter ind i den opgang på Christianshavn, hvor Solveig er vicevært, og de to holder sig først fra hinanden. Men en dag sker der noget, der tvinger dem til at beslutte, om de fortsat vil leve livet på sidelinjen.
Opgangen er en roman om de uligheder, som grønlændere oplever i Danmark. Den er en opsang til grønlandske og danske politikere og til den del af den danske befolkning, der stadig er med til at fastholde negative stereotyper."
Coronapas
For at deltage i arrangementet skal man fremvise coronapas som bliver tjekket af personalet i porten. Efter fremvisning af coronapas ved indgangen, får man udleveret et skilt, som man skal ligge på en tom siddeplads ved siden af ens plads, som markering. Hvis man kommer som par eller som en del af en gruppe må man gerne sidde ved hinanden.
Hvad er et coronapas? Et coronapas er dokumentation for én af følgende:
- Vaccination
- Negativ test
- Tidligere smittet
Kravet om coronapas gælder ikke for følgende:
- Børn under 15 år
- Personer der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en COVID-19-test
- Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en COVID-19-test.
Tilmelding
Man skal tilmelde sig til arrangementet på: tilmeld@sumut.dk med navn, mail og tlf. nr. og med emnet 'Opgangen af Nauja Lynge' til opsporing af corona, hvis der skulle opstå smittetilfælde efter arrangementet.
Vi glæder os meget til at se jer til arrangementet.