Jan Hansen Jpeg Some2 (1)

Foredrag: Sange og ord fra den grønlandske musikskat i nyere tid (1966-2024) og sangenes betydning i dag

28 oktober 2024


kl 19:00 - 20:30
Løvstræde 6
Er der entre?: Nej
Tilmelding?: Nej - Skriv til for tilmelding

Jan Hansen fra det legendariske grønlandske band INUA står for et spændende foredrag om Grønlands nyere musikhistorie.

I løbet af foredraget kommer Jan med bud på, hvad den grønlandske rockmusik har betydet for den moderne grønlandske kultur og nyere historie, herunder betydningen for det grønlandske sprog og den grønlandske selvforståelse, med vægt på de politiske sange og tiden de er skrevet i.

Jeg vil bl.a. fremlægge mine tanker om hvordan den moderne grønlandske musikscene har været med til at forme det moderne grønlandske samfund – set i et politisk, socialt, økonomisk og kulturelt perspektiv, forklarer Jan og fortsætter, de musikere og kunstnere jeg har arbejdet med omkring musik, herunder indspilning af sange og fremstilling af covers vil jeg give eksempler på, hvilken rolle de hver især har spillet for grønlandske musikudgivelser og jeg vil under foredraget, på guitar, give eksempler på udvalgte sange – der er blevet ’folkeeje’.

Foredraget vil foregå på dansk og har en varighed af 1 time og 15 minutter med en kort pause - der vil blive afset tid til opfølgning på emnet med spørgsmål og diskussion fra publikum.