Overgreb Modelfoto Det Groenlandske Hus

Foredrag om senfølger ved seksuelle overgreb

28 november 2019


Foredrag om senfølger ved seksuelle overgreb

Mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er lige så forskellige som alle andre. Men fælles for de fleste senfølgeramte er en hverdag præget af svære følelser og tanker, der dukker op i tide og utide.

Svært at få hverdagen til at hænge sammen Det kan være næsten umuligt at få overskud til uddannelse, arbejde og familieliv, fordi de gentagne erindringer – også kaldet flashbacks – af det, der skete dengang, sætter kroppen i et permanent alarmberedskab. Ofte sover den senfølgeramte dårligt om natten, og det vedvarende søvnunderskud tærer på både mental og fysisk trivsel.

Alt det og meget mere, vil CSM:ØST gerne fortælle om. Vi vil derfor invitere til foredrag torsdag 28/11 kl. 13.00 i Ajamut. Foredraget vil handle om senfølger, og hvilken slags hjælp man kan få hos
CSM:ØST.

Der vil være kaffe, the og vand.

CSM:ØST er et gratis, landsdækkende tilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Der er dog op til halvandet års ventetid på behandling, men der findes tilbud i centrene, som man kan benytte sig af, mens man venter på eks. psykologbehandling.