Videregående uddannelser

Bachelor-, professionsbachelor, erhvervsakademi eller kunstuddannelser

Forberedelse inden du søger

Ved du hvad hvilke uddannelser du vil søge eller er du i tvivl?
Du kan altid få e-vejledning på studievalg.
Prøv værktøjerne Adgangskorter, Retningsviseren, Studievælgeren og Jobkompasset på www.ug.dk

Har du undersøgt hvilke adgangskrav der er til de uddannelser du vil søge?
Du kan altid finde  de specifikke adgangskrav på skolens hjemmeside og på www.ug.dk

Ved du hvornår du skal søge?
Der er flere forskellige ansøgningsfrister. Det kan være 15. marts, 5. juli eller en anden dato, alt efter hvordan og hvad du søger. Det står altid på skolens hjemmeside. 

Du kan søge dig optaget via kvote 1, kvote 2 eller den grønlandske særordning. 
Her finder du information om de forskellige måder at søge på og hvad det betyder.

 

Hvordan og hvad skal jeg søge?

  1. Hvordan du søger om at blive optaget på uddannelsen
    Langt de fleste uddannelser søger du med MitID via www.optagelse.dk. 
    Tjek altid skolens hjemmeside for information, om hvor du søger dig optaget på uddannelsen, for at være sikker.
  2. Hvordan du søger du om uddannelsesstøtte
    Grønlandsk uddannelsesstøtte
    Du kan søge om særydelser fra Grønlands selvstyre, så som rejse til studiestart, bogtillæg og meget andet. Læs mere om det her hvor du også finder ansøgningsskemaet.

Dansk uddannelsesststøtte (SU)
Du skal søge dansk uddannelsesstøtte (SU)når er du er optaget på en uddannelse. Du får svar den 28.juli, uanset om du søger via kvote 1, kvote 2 eller den grønlandske særordning.

  1. Hvordan du søger om bolig
    Du skal selv søge om kollegie/bolig og du skal skrive dig op allerede når du søger om optagelse på uddannelsen. Man må godt stå på venteliste selvom man ikke er optaget endnu.

Skriv dig op flere forskellige steder. Her er nogle links til kollegieboliger og det er også en god idë selv at søge via google, fx. om bolig med børn, billig studiebolig, kollegibolig, osv. Pas på, der kan være folk som vil snyde dig! I Danmark betaler man altid et depositum, som typisk svarer til 4-6 måneders husleje. Det kan man desværre ikke få et lån til fra Grønlands Selvstyre.

 

Vi glæder os til modtage din ansøgning til grønlandske særydelser og har du nogle spørgsmål inden du skal søge, så skriv til uddannelse@sumut.dk

Mange hilsner fra uddannelsesvejlederne

Ida Louise og Jórunn 

 

Photo credit to Pixabay