Evnike Kavigak ”Kiiki” • Maleriudstilling
af Evnike Kavigak
9 februar 2010 - 12 marts 2010
Evnike Kavigak er født i 1966, i Qaanaaq og nu bosiddende i Vesthimmerland i Jylland.
Evnike Kavigak har malet siden midten af 1980’erne. Hun har fulgt undervisning og kurser på kunstskoler i Grønland og Danmark. Undervejs har hun stået i lære som guldsmed.
Hun har rejst blandt Inuit og Yupik i arktisk Canada og Uelen i Sibirien. Hendes motiver og hovedtemaer er erindringsbilleder og symboler fra hendes barndom og ungdom i hjembyen Qaanaaq, fra dagligliv og fangstrejer.
Tvangsflytningen af Inuit fra det gamle Uummannaq og Pituffik — i dag Thule Airbase - til Qaanaaq, er til stede i hendes billeder.
“Jeg tænker ofte på mine forældre, da de før tvangsforflyttelsen fra Thule til Qaanaaq endnu levede i fred og fordragelighed med masser af fangstdyr “.
Udstillingen har åbent for alle i perioden onsdag den 10. februar til og med fredag den 12. marts 2010.