Udstilling Billede Kimik

ENERGI - værker af kunstnersammenslutningen Kimik
af Kunstnersammenslutningen Kimik

15 august 2018 - 21 september 2018


Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus i København har fornøjelsen af at invitere til åbningen af udstillingen ”Energi" med værker af medlemmerne af kunstnersammenslutningen Kimik.

Kimik er en kunstnersammenslutning, der består af 22 medlemmer. 19 af disse er fra forskellige områder i Grønland, og de sidste 3 er fra Island,
Frankrig og Danmark/Mexico.

Til denne udstilling har 13 ud af de 22 kunstnere valgt at udstille værker, der afspejler deres syn på kunsten og livet fra et grønlandsk eller et grønlandsk inspireret perspektiv. Disse kunstnere udtrykker sig forskelligt og med forskellige teknikker såsom maleri, keramik, tegning og foto.

Åbningstalen bliver afholdt af Lisbeth Karline Poulsen, og Mike Lynge og Rama King Nash er tilstede ved ferniseringen.

De udstillende kunstnere er som følger:
Buuti Pedersen, Miki Jakobsen, Kristine Spore Kreutzmann, Paninnguaq Lind Jensen, Lisa Kreutzmann, Lisbeth Karline Poulsen, Maria Paninguak Kjærulff, Naja Rosing-Asvid, Peter Kujooq Kristiansen, Pierre André Camille Auzias, Mike Lynge, Elvar Orn Kjartansson og Rama King Nash.