Udstilling Billede Eigilknuth

Eigil Knuth - Kunst & Videnskab
af Arktisk Institut

19 september 2013 - 4 november 2013 kl. 10-16


I anledningen af 110-året for Eigil Knuths fødsel, og færdigregistreringen af Eigil Knuths efterladte dokumenter og ejendele, lancerer Arktisk Institut en ”tvillingudstilling”, der tager udgangspunkt i Eigil
Knuths spændende og sammensatte person.

Udstillingen deles fysisk og tematisk mellem Arktisk Institut og Det Grønlandske Hus i København, som hver især har været under indflydelse af Eigil Knuths engagement og virketrang.

Udstillingen i Det Grønlandske Hus belyser Eigil Knuths kunstneriske side. Gennem skulpturer, billeder, digte m.m., som tager afsæt i den grønlandske natur og befolkning, kommer drømmeren og romantikeren, Eigil – som dog ikke veg for en politisk diskussion – til udtryk, mens udstilling på Arktisk Institut tager udgangspunkt i Eigil Knuths karriere som polarforsker og videnskabsmand.

Udstillingen bliver åbnet af arkivar og projektmedarbejder på Eigil Knuth-samlingen fra Arktisk Institut cand.mag. i Forhistorisk Arkæologi Marie Lenander Petersen.

Ferniseringen finder sted torsdag den 19. september kl. 17:00 i Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6 KBH K.

Derudover er udstillingen åben 20. sept. - 4. november mandag til torsdag 10 - 17 og fredag 10 - 16.