Dobbeltudstilling: Uanset hvor du er + Searching for Trees
af Line Paninnguaq & Inuuteq Nuka Kriegel
7 juni 2019 - 30 juli 2019
Til dette års Copenhagen Photo Festival deltager Det Grønlandske Hus i København med to udstillinger af de grønlandske fotografer Line Skov og Inuuteq Nuka Kriegel.
Line er uddannet fra Danmarks fotografiske billedkunstskole Fatamorgana i 2018 og debuterer med hendes udstilling “Uanset hvor du er.”
”Svalbard er et sted der på mange måder minder om landskabet i Grønland. Det er et sted hvor menneskeskabte efterladenskaber får lov at stå uberørte hen. Det er som at træde ind i en tidslomme,” fortæller Line om hendes billeder fra Svalbard.
Inuuteq er uddannet fra Journalistlinjen på Ilimmarfik og fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Inuuteqs udstilling “Searching for Trees” tager udgangspunkt i kærlighedshistorien mellem hans danske bedstefar og hans grønlandske bedstemor.
”Grunden til at jeg besluttede mig for at udstille denne fotoserie er, at det i bund og grund er en historie om kærlighed mellem Danmark og Grønland, og om hvordan at mine bedsteforældre trodsede deres forskelligheder og skabte en stor familie sammen,” forklarer Inuuteq om hans udstilling.
Inuuteq Nuka Kriegel er 30 år gammel og bor i Nuuk. Fotoserien “Searching for Trees” er et projekt, han har lavet om sine bedsteforældre. De blev brugt til hans eksamen under International Photojournalism i DMJX, men er aldrig blevet udstillet før.