Baggrundstekster

Lektion 3-4: Fremtiden

Den første skrevne litteratur i Grønland udsprang af uddannelsesinstitutionen Ilinniarfissuaq (seminariet) i Nuuk, der blev grundlagt 1845. 

De unge kateketstuderende var inspireret af strømningerne på den europæiske kulturscene og nationalromantikken og satte sig bl.a. for at skrive Grønlands første fædrelandslitteratur med digtere i front som Henrik Lund (1875-1948) og Jonathan Petersen (1881-1961).

Men det var ikke kun fortiden som optog de første grønlandske forfattere. De to første grønlandske romaner Sinnattugaq (Drømmen) fra 1914 af Mathias Storch og Augo Lynges roman Ukiut 300-ngornerat (Trehundrede år efter) fra 1931 er begge fremtidsromaner hvilket er udtryk for at fremtiden for Grønland var noget man forholdt sig særdeles kritisk til.

For en grundig gennemgang af Grønlands litteraturhistorie se denne artikel af kulturforsker Kirsten Thisted.

Lektion 5-6: Flersproget lyrik

Grønlandsk er ikke bare et sprog, men faktisk tre. Det sprog som man kalder grønlandsk - kalaallisut - kaldes også central vestgrønlandsk. Kalaallisut er Grønlands officielle sprog. Herudover tales der inughuartut (kaldes også inuktun) i det nordligste Grønland omkring byen Qaanaaq, og i Østgrønland tales sproget iivid oraasivud (østgrønlandsk). Derudover findes en række underdialekter i de forskellige regioner.
Når grønlandske børn starter i skole, skal de altså lære at tale kalaallisut - hvis de ikke allerede gør det derhjemme. Derudover får de fleste skolebørn i Grønland dansk fra 1. klasse og engelsk fra fjerde klasse.

Læs også denne tekst af forfatter Lisbeth Valgreen om det grønlandske sprog.