Tema om udsathed og hjemløshed - Part 1:
Foredrag om hjemløshed blandt grønlændere i Danmark
Foredraget vil tage udgangspunkt i den aktuelle situation for udsatte og hjemløse grønlændere i Danmark. Med oplægget vil Mille Schiermacher behandle emner såsom omfanget af hjemløshed, vilkår og forhold for målgruppen samt give sit bud på, hvor det er vigtigst at sætte ind politisk og praktisk for at skabe løsninger.
Mille Schiermacher har arbejdet med gruppen af udsatte og hjemløse grønlændere i sidste 11 år og står blandet andet bag rapporten ”Drømmen om et bedre liv –en undersøgelse om unge udsatte grønlændere i Københavns udsatte miljø” der kan læses her.
Hun arbejder aktuelt på en undersøgelse om udvandringen fra Grønland til Danmark med fokus på den mere sårbare del af befolkningen. Undersøgelsen forgår både i Grønland og Danmark og har fokus på årsager til flytning, mødet med Danmark, og hvad vi kan gøre anderledes, for at færre grønlændere vil påbegynde en udsat tilværelse i Danmark.