Skriveworkshops I DGH (1)

Tre skriveworkshops i Det Grønlandske Hus , Dag 1

24. september 2026 - Tilføj til kalender


Tidspunkt: torsdag Kl: 16 :00 - 19:00
Sted: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, 1152 København K
Dørende åbner: Kl. 15:30
Er der entre?: Nej
Er der mad?: Nej
Tilmelding?: srjb@gyldendal.dk

Går du rundt med en forfatterdrøm i maven? Så får du nu en enestående mulighed for at udforske den, når vi afholder tre skriveworkshops i samarbejde med Gyldendal.

Til de tre workshops deltager to redaktører fra Gyldendal, heriblandt seniorredaktør Janne Breinholt Bak, som er en af Niviaq Korneliussens redaktører. Hun vil være med til alle tre workshops.

Skrivekredsen er for dig, der har lyst til at skrive historier. De kan være baseret på egne erfaringer, være fiktive eller dokumentariske. Alle aldre og genrer er velkomne.

Redaktører fra Gyldendal vil læse uddrag af din tekst grundigt før hver workshop, og vi mødes tre gange i efteråret for sammen at tale om dit arbejde og udvikle dine tekster.

Har du lyst til at være en del af et hyggeligt fællesskab, hvor vi taler respektfuldt om hinandens tekster, tænker højt og sikkert også får grinet rundt om bordet, så send senest 31. august op til 5 siders tekst til redaktør Janne Breinholt Bak på srjb@gyldendal.dk.

Der er plads til maks. 12 deltagere, og de første 12, der sender deres tekst, er garanteret en plads.

Skriveworkshoppen er gratis og finder sted i Det Grønlandske Hus kl. 16–19 på følgende datoer:

📅 24. september
📅 29. oktober
📅 26. november

Vi glæder os til at læse med og skabe et inspirerende skriverum sammen med jer!

Der vil være kage og kaffe til arrangementerne.