Senfølger efter seksuelle overgreb i Grønland v/ Karin Sten Madsen

18 september 2015


Et stort antal mænd og kvinder lever i dag med eftervirkninger og senfølger efter at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Derfor besluttede Naalakkersuisut i 2013 at etablere et rejsehold bestående af psykologer og terapeuter, der skulle tilbyde terapeutisk behandling til voksne med senfølger. Målet er gennem gruppebehandling at lindre de smertefulde  eftervirkninger og forbedre tilværelsen for personer med senfølger og deres børn.

Karin Sten Madsen, socialrådgiver, psykoterapeut og mægler. Har arbejdet på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, som mægler i Politiet og er i dag beskæftiget med forskning indenfor mægling foruden at deltage i rejseholdet i Grønland.