1030X500 Turismen4

Foredrag: At rejse (i Grønland) er at leve

17 september 2019


Foredrag: At rejse (i Grønland) er at leve

Nu kan Det Grønlandske Hus, i samarbejde med Visit Greenland, Arctic Friend Rejsebureau og Arctic Circle Race, guide dig igennem næste rejse til Grønland.

Det bedste ved at rejse i Grønland og de udfordringer, man kan møde, er noget af det, vi vil snakke om. Det krydres med fakta om turismen i Grønland og en gennemgang af de mulige pakkerejser der tilbydes.

Rejsearrangementet finder sted 17. september kl. 17 i Det Grønlandske Hus på Løvstræde 6. Der er fri entré og alle er velkomne.

Om Visit Greenland

Visit Greenland er Grønlands Turistråd, der er 100% ejet af det grønlandske selvstyre, og står for at markedsføre Grønland internationalt som rejsemål,og hjælper turisterhvervet i Grønland med branding, produktudvikling, research, statistik m.m. Visit Greenland sælger ikke selv rejser, men annoncerer bl.a. på visitgreenland.com for rejser til Grønland og har der en lang række artikler, billeder, grafik og video af oplevelser, aktiviteter i Grønland samt generel viden om destinationen.

Om Arctic Friend Rejsebureau

Et specialrejsebureau, der har lavet rejser til Grønland siden 2019. Arctic Friend er drevet af passionerede Grønlandsspecialister. Arctic Friend holder til i det Arktiske Hus på Nordatlantensbrygge. Arctic Friend driver også eget guesthouse i Ilulissat (Ilulissat Guesthouse) og turvirksomheden Ilulissat Adventure. Derudover er Arctic Friend også en af stifterne af Arktisk Festival, der finder sted d. 2.-3. November.

Om Arctic Circle Race

Arctic Circle Race (ACR) er kendt som verdens hårdeste skiløb og er et tre-dages langrendsløb på 160 km, der foregår i Sisimiuts smukke bagland på Vestgrønland, nord for polarcirklen.

Hvert år valfarter ca. 200 modige og eventyrlystne mænd og kvinder til Sisimiut for at deltage i ACR. Deltagerne kommer fra alle verdenshjørner og har det tilfælles, at de jagter smukke naturoplevelser og en mental og/eller fysisk udfordring ud over det sædvanlige.