Guldsmed Nadja Kreutzmann skaber smykker, der fortæller historier om Grønlands hverdag og natur. Hun bor i Nuuk og er uddannet som guldsmed i Danmark. Nadja forener det klassiske håndværk med sin kærlighed til det grønlandske - og resultatet er smykker, der emmer af identitet, kultur og rå skønhed!
Hvert smykke er hendes eget design og bærer præg af det liv, hun lever og det land, hun elsker. Naturens organiske linjer og Grønlands stærke symbolik smelter sammen i ægte håndlavet kvalitet.
Smykkerne er ikke bare smukke. De er en bærbar fortælling om Grønland. Oplev unika smykker skabt med en passion og dyb respekt for både tradition og fornyelse.
Til foredraget vil hun fortælle om, hvordan hun finder inspiration i fortidens amuletter og åndeverden, og hvordan at nutidens smykker også kan have den samme funktion.