Fernisering på Nivi Poulsens udstilling "Tarniga angerlarpoq/Min sjæl vender hjem" i DGH
Udstillingen tager afsæt i Nivi Poulsens stemningsfyldte malerier, der alle handler om hendes identitet og kærlighed til sine grønlandske rødder. Startskuddet til Nivis kunstneriske virke opstod, da hun i 1995 blev alvorligt syg med en livstruende, uhelbredelig sygdom. Når livet er usikkert, skal drømmene leves ud, mens tid er, og der skal findes hjælp, hvor den nu engang er. For Nivi har det vist sig at være i maleriet, meditationen og i hendes grønlandske identitet.
Jeg befinder mig godt i de enkle og naive, til tider smukke, til tider groteske udtryk. Akkurat som livet er. Mit ønske er, at min udstilling må inspirere til at finde styrken i din sjæl og ”komme hjem” - også når livet gør ondt, hvad enten du er dansk, grønlandsk eller en smuk blanding. Kun du kan mærke, hvad du er, forklarer Nivi og fortsætter: Den aktuelle debat om oprindelige folk har fået mig til at reflektere over min ” ret” til at kalde mig grønlænder / inuit – men dybt i min sjæl er jeg ikke i tvivl om, at jeg er det. Gennem mit intuitive maleri er kontakten til det opstået helt af sig selv.
Ferniseringen er åben for alle, og udstillingen kan ses mandag-fredag kl. 10-16 til og med den fredag den 28. maj.
Sådan får du et coronapas
Hvis du er færdigvaccineret eller er testet negativ indenfor 72 timer med enten PCR- eller lyntest (antigen-test), kan du få et gyldigt coronapas.
Du kan også bruge dokumentation for tidligere smitte med COVID-19 som coronapas. Det gør du ved at vise testsvaret fra din positive test. Din positive test skal være foretaget inden for de seneste 2-12 uger for at være gyldig som dokumentation. Du finder dit testsvar på sundhed.dk eller i appen "MinSundhed".
Hent coronapas på sundhed.dk
På www.sundhed.dk kan du logge ind med dit NemID og hente forskellige Coronapas.
Du kan hente coronapas for COVID-19 test, hvis du er testet negativ med en PCR-test, og svaret ikke er ældre end syv dage. Dette pas kan også hentes for børn. Vær opmærksom på, at passet kun er gyldigt, hvis du er testet negativ inden for de seneste 72 timer fra testen er foretaget.
Du kan også hente et coronapas for COVID-19 vaccination, hvis du har gennemført hele dit vaccinationsforløb. Det pas kan ikke hentes for personer under 15 år.
Hent dit coronapas med NemID på www.sundhed.dk
Læs mere om den første åbning den 21. april her