17S 02

Fernisering: Inuit Art

13 januar 2023



Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus i København har fornøjelsen af at invitere til åbningen på udstillingen ”Inuit Art”.

I udstillingen Inuit Art mødes kunst fra Grønland og Canada gennem paralleller og ligheder, der ikke tidligere er set i Danmark.

Fem canadiske kunstnere og fire grønlandske udstiller tilsammen 45 værker, der alle giver et indtryk af livet i arktis.

Fra Canada er følgende kunstnere repræsenteret: Shuvinai Ashoona, Tim Pitsiulak, Itee Pootoogook, Napachie Pootoogook, Ningiukulu Teevee.

Fra Grønland bidrager kunstnerne: Bolatta Silis-Høegh, Paarma Brandt, Miki Jacobsen, Ivinguak Stork Høegh.

Udstillingen bliver åbnet af den canadiske ambassadør Denis Robert og af trommedanser Gaz Zaa Lung, der tænder sin tranlampe og danser for at give udstillingen den bedst tænkelige start.

Udstillingen er kurateret af Det Grønlandske Hus i Odense og er blevet til i et samarbejde mellem og med støtte fra galleriet ’Cape Dorset Fine Arts’ i Toronto, Canada, Nuuks Kunstskole, Canadas Ambassade til Kongeriget Danmark og Knud Højgaards Fond.

Udstillingen kan ses alle hverdage kl. 10:00 - 16:00 til og med den 31 / 03 2023