Moskus

Copenhagen Cooking 2022

19 august 2022


Grønlandsk gourmetmad

I år deltager vi igen i Copenhagen Cooking, så læg vejen forbi Det Grønlandske Hus og nyd en fire-retters menu skabt af den grønlandske kok Rune Collin.

Det grønlandske køkken og den grønlandske kost er enormt varieret og kan byde på en unik kulinarisk oplevelse. Særligt når du er i hænderne på den grønlandske kok Rune Collin, der til dette års Copenhagen Cooking byder på en fire-retters menu, der blandt andet består af moskusokse og rensdyr.

For mange grønlændere er der en sammenhæng mellem den grønlandske mad og den grønlandske identitet. Identitetspolitik fylder meget i disse år, både globalt set og også i Grønland.

Nyd en aperitif, mens Lars Lerche fortæller om hans arbejde med grønlandsk kunst og kultur. Lars er ansvarlig for udstillinger og events i DGH og har grønlandsk identitet som tema i år.

Læs mere om menuen og køb din billet her (OBS: Alt udsolgt)