Bogpræsentation

07 juni 2017


En mand findes myrdet på en drivende fiskekutter ud for Uummannaq i Nordgrønland. I lasten finder politiet et stort antal isbjørneskind foruden narhval- og hvalrostænder. Er der tale om ulovlig fangst og smugling? Greenpeace protesterer højlydt, og Sika Haslund og Go Greenland inddrages i sagen, før den løber løbsk i internationale medier med katastrofale følger for Grønlands renommé. Men der er flere, der er interesserede i grønlandske ressourcer …

 

Nina von Staffeldt debuterede i 2016 med den anmelderroste kriminalroman "Frosne beviser" og nu følger den næste bog i serien om kommunikationskonsulenten Sika Haslund. Vi fejrer udgivelsen onsdag 7. juni kl. 17:00 hvor du kan købe bogen til særpris og få den signeret.