Baggrundstekster
Lektion 1-4: Sproget
Læs denne tekst om det grønlandske sprog.
Lektion 6: Parlørøvelsen
"Ajunngilaq" som også er navnet på et norsk soveposebrand, betyder direkte oversat “det er ikke dårligt”:
ajor = dårligt
-nngilaq = ikke - nægtelsesaffiks, 3. person singularis.
Ajunngilatit betyder altså: Har du det ikke dårligt? Da man på grønlandsk svarer modsat på spørgsmål med nægtelser end man gør på dansk, vil det normale svar lyde “aap” - ja, jeg har det ikke dårligt.
Endelsen -vit/pit er interrogativ 2. person singularis Endelsen -vunga/punga er indikativ 1. person singularis
Endelsen -nngilatit? er interrogativ 2. person ental (nægtende pga affikset –nngi)
“Aap” betyder ja. “Naamik” betyder nej. I Nordgrønland bruger man ofte “suu” for ja.
“Takuss’” er en forkortelse af “takussaaagut” = vi skal ses
takua = se (stamme)
-ssaagut = vi skal (fremtidsaffiks i 1. person pl.)
“Ateqarpit?” betyder egentlig: Hvad har du til navn. Man svarer derfor med sit navn som et objekt: “…-mik ateqarpunga”. På grønlandsk markerer endelsen –mik objektet. I flertal –nik.
ateq = navn (stamme)
-qar = har (affiks)
-pit = endelse, interrogativ 2. person pl.
-vunga/punga = endelse, indikativ 1. person singularis.
Tilsvarende med "ukioqarpit": Hvor mange år har du? og "najugaqarpit": Hvor har du til hjem?
Endelsen –mi markerer lokativ.
Lektion 7: Tal
I det grønlandske sprog findes kun tallene fra 1-20. Man kan se på tallene at de er navngivet ud fra de fingre og tæer man talte på.
For eksempel hedder 6 "arfineq" (lyt), og 7 hedder "arfineq-marluk" - altså direkte oversat seks-to. Det giver måske ikke meget mening, men hvis man tæller på fingrene, så har man to fingre strakt på din anden hånd ved tallet syv.
Tallet 10 – "qulit" – betyder øverste del fordi overkroppen har ti fingre. Tallet for 20 – "inuk naalugu" - betyder et helt menneske.
Hvis man i gamle dage skulle tælle videre end 20, satte man tallene sammen som regnestykker. Dvs. at 79 hed “fire hele mennesker minus 1”. Det blev i længden lidt for besværligt, så i dag bruger man ikke alle de grønlandske talord mere, men kun tallene op til 12. Herefter bruges man de danske navne med et –i bagefter: tretteni, fjorteni osv.
I kan lytte til talordene i udtaleordbogen.
Lektion 8: Navne
Det er en tradition i Grønland at opkalde babyer efter afdøde. Traditionen går helt tilbage til inuittroen.
Man troede at når mennesket døde så gik sjælen, inua, videre til dødsriget, men kun hvis navnet var gået videre til et andet menneske. Hvis der ikke var blevet navngivet et barn efter én, så ville sjælen ikke få ro, og så kunne den finde på at vandre over i andre væsener eller dyr. Det var åndemaneren der bestemte hvem barnet skulle navngives efter. Indtil den afdøde havde fået opkaldt et barn efter sig, måtte man ikke nævne hans eller hendes navn. Man troede at barnet som havde fået navn efter en afdød, arvede vedkommendes egenskaber.
Da missionærerne kom til Grønland, blev navngivningstraditionen ændret. Når en grønlænder blev døbt, fik vedkommende et nyt, kristent navn. De fleste fornavne blev valgt fra biblen, men efternavnet som regel kom fra den præst man blev døbt af. Det er derfor der er så mange der bærer efternavne som Motzfeldt, Kleist, Egede osv. i Grønland i dag.
Det var naturligt for de grønlændere der lod sig døbe, at det var missionærerne der gav dem det nye navn. I inuitsamfundet havde det jo været åndemaneren, angakkoq, der var navngiver. Nu havde missionærerne overtaget åndemanerens rolle.
Man kan finde spor af både inuitternes navngivning og missionærernes navngivning i Grønland i dag.
Der bruges både danske navne og grønlandske navne i Grønland i dag. I mange år var de danske navne dominerende, men i dag er der flere og flere babyer der døbes med traditionelle grønlandske navne. De grønlandske navne har ofte en kendt betydning som knytter sig til naturen, fangsten eller er en slags kælenavne, for eksempel Ivalu - som betyder senetråd - eller Naja som betyder lillesøster.
Stadig den dag i dag er navngivning ofte en mere alvorlig sag i Grønland end i Danmark. For eksempel får børn ofte mange fornavne. Der er også stadig mange der opkaldes efter afdøde i familien.
Navngivningen efter afdøde forklarer hvorfor der er så mange kvindenavne i Grønland der slutter på –ine. Hvis den seneste i familien der er død, hed Jakob, og det næste barn født er en lille pige, kan hun få navnet Jakobine.
De mest populære kvindenavne til babyer i 2001-2010 var Ivaana (pigeudgaven af Ivan der betyder Gud er nådig), Pipaluk (det allerkæreste jeg har, den omsorgsfulde), Nivi (pige, også navnet på en blomst) og Paninnguaq (lille søde datter). De mest populære drengenavne i samme periode var Malik (bølge), Aputsiaq (snefnug), Minik (tran eller lille menneske) og Hans. I 2017 var det Pipaluk for piger og Inuk (menneske) for drenge.
Mange af de danske navne har med tiden fået grønlandske udgaver. For eksempel er den grønlandske udgave af Jakob – Jaaku, Søren – Suulut og Hans – Hansi. Man kan hedde både det ene eller det andet, og tit bruges udgaverne i flæng for samme person.
På grønlandsk skelnes der meget præcist på betegnelserne mellem søskende. Til gengæld skelner man ikke mellem mormor og farmor eller fætter og kusine.