Baggrundstekster

 

Lektion 2: Eksperimentet

I 1951 blev 22 grønlandske børn sendt til Danmark. Børnene var en del af et eksperiment som gik ud på at uddanne en grønlandsk elite der kunne danne fortrop i moderniseringen af Grønland. Bag ideen stod organisationen Red Barnet der skulle stå for eksperimentet. Grønlandsdepartementet udarbejdede et forslag for eksperimentet som de grønlandske landsråd vedtog. I starten var det kriteriet at børnene i eksperimentet skulle være forældreløse 6-7-årige, men da det ikke lykkedes at finde nok børn, blev målgruppen udvidet til 5-8 år der manglede én forælder. Flertallet af børnene havde derfor en levende forælder - og for de flestes tilfælde betød eksperimentet at de mistede kontakten med deres familie.

I Danmark boede børnene hos plejefamilier. Efter halvandet år i Danmark vendte 16 af børnene hjem til Grønland. De sidste 6 blev adopteret af deres danske plejefamilier. Børnene vendte ikke hjem til deres familier, men skulle i stedet bo på børnehjem i Nuuk (dengang på dansk: Godthåb). Kontakten til deres familier var meget begrænset - børnehjemmets forstanderinde afgjorde om de måtte se familien – og selv de seks af børnene der havde familie i Nuuk, havde meget lidt kontakt med deres familie. Ved hjemkomsten til Grønland viste det sig at børnene alle havde glemt deres grønlandske sprog. Derfor kom de i dansksproget skole.

Eksperimentet blev aldrig nogen succes. De fleste af børnene generobrede aldrig deres modersmål og kom ikke til at udgøre den brobygning til det grønlandske samfund som var tiltænkt. Mange af dem fik dybe sociale og psykiske problemer i livet sidenhen. Flere af dem forlod Grønland og flyttede til Danmark. Syv af dem fik ikke en uddannelse efter grundskolen. Omkring halvdelen af børnene fik senere i livet problemer med misbrug, psykiske lidelser eller selvmordsforsøg.

I en historisk udredning om Eksperimentet fra 2020 står: “Tabet af familien står i alle erindringer som den mest smertelige erfaring. Børnene oplevede at blive bortrevet fra deres familie uden at vide hvorfor og hvor længe, og selv for dem, der vendte tilbage til Grønland, blev bruddet varigt på grund af sprogbarrieren og den meget begrænsede og stærkt regulerede kontakt.”

 

Lektion 3: Undskyld

En undskyldning handler både om at anerkende modpartens følelser - i statsministerens tale sker det fx med ord som ensomhed, rodløshed og splittelse - og at påtage sig ansvar/skyld hvilket i talen sker med ord som svigt, umenneskeligt og ansvar. Tag evt. afsæt i denne definition af en undskyldning.

Danmark har tidligere givet fire officielle undskyldninger: Tvangsflytningen af Thule (Poul Nyrup-Rasmussen, 1999), afvisningen af tyske flygtninge (Anders Fogh Rasmussen, 2005), Godhavnsdrengene (Mette Frederiksen, 2009), anbragte i sær- og åndssvageforsorgen (Pernille Rosenkrantz-Theil, 2023). Danmark har aldrig undskyldt slavehandlen.

Andre kendte undskyldninger er Tysklands for jødeforfølgelsen (1970), England for hungersnød i Irland (1997), Australien for forfølgelse af aboriginere (2008), Tyskland for drab i kolonien Namibia (2016), Japan for krigsforbrydelser og prostitution (2015), Canada for tvangsfjernelse af indianske og inuitiske børn (2008). USA’s kongres og senat har hver især undskyldt for slaveriet, men ikke præsidenten.

 

Lektion 4: Moderne eller traditionelt?

Den 5. juni 1953 blev Danmarks grundlov ændret. Grundlovsændringen medførte flere ændringer. I Danmark blev landstinget afskaffet, tronfølgerækken blev ændret så Margrethe blev kronprinsesse, og parlamentarismen blev indført. Det var ved denne grundlovsændring at Grønland blev indlemmet i det danske rige og formelt set ophørte med at være en koloni. Frem til hjemmestyrets indførsel i 1979 havde Grønland nu status af et amt; Grønlands Amt.

Inden folkeafstemningen blev forslaget om indlemmelse forelagt det grønlandske landsråd i sommeren 1952. Landsrådet vedtog enstemmig beslutningen om indlemmelse. Men ændringen af grundloven blev ikke sendt til afstemning i Grønland, kun i Danmark, hvor spørgsmålet om Grønlands status fyldte meget lidt i valgdebatten i forhold til de andre ændringer. Samtidig med indlemmelsen i Danmark fik Grønland to pladser i Folketinget. De første grønlandske folketingsmedlemmer var fætrene Frederik og Augo Lynge.

I Grønland var især Augo Lynges stemme fremtrædende i debatten. Han havde allerede i 1930’erne kritiseret den danske administration i Grønland for ikke at sikre lige vilkår mellem danskere og grønlændere, og nu var han en stærk fortaler for en indlemmelse i Danmark. Augo Lynge talte bl.a. for grønlandsudvalget i Folketinget og repræsenterede Grønland i FN.

Men der var også kritiske røster i Grønland som var bekymrede for om moderniseringen og indlemmelsen i Danmark ville betyde et tab af grønlandsk kultur og sprog. En af de mest markante var landsrådsmedlemmet Frederik Lynge. Men selv om Frederik Lynge var kritisk, endte han med at støtte op om indlemmelsen.

Baggrunden for Grønlands afkolonisering skyldes ikke mindst at Danmark i 1945 var blevet medlem af det nystiftede FN. I 1946 anmeldte Danmark Grønland til FN som værende en koloni. Det betød at Danmark nu havde indberetningspligt over for FN vedr. forholdene i Grønland. Danmark argumenterede over for FN at en indlemmelse i moderlandet skulle godkendes som et ophør af koloniseringen.

Efter grundlovsændringen behandlede FN Grønlands ændrede status. Der var flere kritiske røster, bl.a. fra Egypten, Libanon, Liberia, Jugoslavien og Uruguay der ville vide hvorfor spørgsmålet ikke havde været til folkeafstemning i Grønland. Det blev også kritiseret at Danmark ikke havde forelagt grønlændere en anden mulighed: hjemmestyre.

Færøerne havde i 1948 fået hjemmestyre efter en folkeafstemning. Øerne havde været et dansk amt siden 1816, og efter krigen ønskede færingerne ikke at vende tilbage til sin gamle status som amt. Efter forhandlinger med Danmark blev hjemmestyreloven vedtaget den 23. marts 1948. Med hjemmestyret blev færøsk anerkendt som officielt sprog, Færøerne fik egne pengesedler og flag, og lagmanden blev Færøernes øverste valgte repræsentant. Når nu Færøerne på denne vis havde fået hjemmestyre, hvorfor blev denne mulighed så ikke forelagt grønlænderne?

Den danske juraprofessor Alf Ross blev i 1952 af den danske statsminister Erik Eriksen bedt om at udarbejde en juridisk vurdering i forbindelse med planerne om at indlemme Grønland i Danmark. Alf Ross var den ene af to eksperter der fik denne opgave, men de to var ikke enige. Hvor den ene ekspert, Poul Andersen, ikke så noget problem i planerne, mente Alf Ross at Danmark ifølge international ret var forpligtet til at give Grønland selvstyre. Han foreslog at Grønland blev tilbudt hjemmestyre i stedet for indlemmelse i Danmark. Alf Ross’ responsum faldt ikke i god jord i den danske regering, og da det grønlandske landsråd blev forelagt forslaget om en indlemmelse af Grønland i Danmark, var det uden Alf Ross’ responsum der blev hemmelighedsstemplet.

I nyere tid har dette spørgsmål været oppe til heftig debat. For eksempel har journalisten Anne Kirstine Hermann i bogen Imperiets Børn kaldt det for et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie. Danmark og Grønland har i sommeren 2022 i fællesskab truffet beslutning om at nedsætte en kommission der skal kulegrave Grønlands afkolonisering.

 

Lektion 5: Tænketanken - en alternativ G50-plan

G50 er navnet på den betænkning som Grønlandskommissionen udgav i 1950. Den omtales tit sammen med den efterfølgende betænkning - G60 fra Grønlandsudvalget af 1960. Tilsammen udgør de to rapporter planen for Grønlands moderniseringsproces. I dette undervisningsmateriale vil vi koncentrere os om den første rapport.

Grønlandskommissionen blev nedsat i 1948. Kommissionen bestod af 16 medlemmer i hovedkommissionen og en række underkommissioner der arbejdede med enkeltområder som sundhed, kultur og retsvæsen. Størstedelen af kommissionsmedlemmerne var danske. De grønlandske landsråd havde fire pladser i hovedkommissionen samt en repræsentant for grønlandske kvinder.

Den 1100 sider lange rapport kom med en lang række forslag til ændringer af Grønlands indretning på nærmest alle niveauer. Forslagene blev stort set vedtaget uden ændringer. Hovedprincipperne i G50 var at Grønland skulle moderniseres så hurtigt som muligt. Det betød en omlægning til fiskeri og landbrug. Befolkningen skulle centraliseres i større byer omkring moderne fiskerianlæg, og mange små bygder og bopladser skulle lukkes. Kulturelt var der ikke den store beskyttelsestrang over for grønlandske traditioner og sprog. Man så det danske sprog som en forudsætning for at træde ind i den civiliserede verden.

Baggrunden for kommissionens nedsættelse var at Grønland under Anden Verdenskrig havde været forsynet af USA mens forbindelsen til Danmark var kappet. Inden krigen var der allerede i Grønland begyndt at komme krav om modernisering, men mødet med de amerikanske forbrugsvarer under krigen satte for mange grønlændere en tyk streg under ønsket om modernisering. Det er vigtigt at understrege at begge de grønlandske landsråd ønskede moderniseringen, og at det var på baggrund af såvel et grønlandsk som et dansk ønske at Grønlandskommissionen blev nedsat, og moderniseringen af Grønland skudt i gang.

De grønlændere der havde været på uddannelsesophold i Danmark, havde med selvsyn set at levevilkårene var meget forskellige. Én af dem var politikeren og læreren Augo Lynge som havde været i Danmark for at videreuddanne sig i 20’erne og 30’erne. Augo Lynge blev en meget fremtrædende stemme i debatten op igennem 30’erne og 40’erne, og omkring 1950 var han Grønlands mest fremtrædende politiske stemme. Han kritiserede kontinuerligt den danske administration for ikke at sikre grønlændere samme rettigheder som danskere, og han var en varm fortaler for Grønlands indlemmelse i det danske rige.

Set udefra gik moderniseringen af Grønland godt. Levestandarden steg, og børnedødeligheden faldt. Der blev bygget sygehuse, skoler og fiskefabrikker, og torskefiskeriet var kommet i gang for alvor. I 1963 var der bygget 3000 nye boliger, og over halvdelen af befolkningen boede i nybyggede huse.

Men moderniseringsprocessen havde også en bagside som stadig mærkes den dag i dag. Eksperimentet er en af dem. Med moderniseringen kom også en voksende række sociale problemer som snart var større end i Danmark. I 1950’erne blev rationeringen på alkoholsalget ophævet, og med alkohol opstod en række problemer med vold og kriminalitet. Moderniseringen gik så stærkt at mange grønlændere følte sig sat på sidelinjen, mens danskerne afgjorde hvad der skulle ske i deres land og deres liv. G50 havde kun taget højde for den materielle udvikling og ikke indregnet den tid som mennesker har brug for til at vænne sig til store forandringer.