Foto Jukke Rosing Kulturnatten 2017 1030X500px

Kulturnatten 2017

13 oktober 2017


GYS OG GRØNLAND // CREEPY GREENLAND

På årets Kulturnat i København, som falder på en fredag d. 13., slår vi dørene op til en rigtig uhyggelig aften i Det Grønlandske Hus.
Gården emmer af gys og gru med arktisk stemning. Indenfor sniger maskedanserne sig rundt og skræmmer livet af publikum. Der bliver vist uhyggelig animationsfilm og produceret mitaartut-masker og meget andet.

Foto: Jukke Rosing.


Program

Uhygge i gården v. Pilu Hammeken og Ejlert Knudsen

Kl. 18.00-23.00
Sted: Gården, Løvstræde 6
Et storslået lyd- og lysshow spreder uhyggelig stemning i hele gården.

Maskedans v./ Bendo Schmidt og Aviaja Lumholt

Kl. 19.00-19.15 og 20.00-20.15
Sted: Ajamut
Maskedanserne skaber frygt, men også befriende latter, når de skræmmer livet af folk med deres dans.

Mitaartut-maskeworkshop v./Gwilli Bergenholtz

Kl. 18.00-21.30
Sted: Mødelokalet 1. sal
Lav din egen uhyggelige maske som grønlandske børn gør det til Mitaartut den 6. januar.

Film: KAASSASSUK – DEN FORÆLDRELØSE af Perlefilm

Visninger kl. 18.30, 19.30 (på engelsk), 20.30, 21.30. Filmen varer 20 min.
Sted: Ajamut
Børn fra børnehjemmet i Uummannaq har hjulpet med at filmatisere det drabelige sagn.

Audioguide: Spøgelseshistorier fra huset

Kl. 18.00-23.00
Sted: Start i Kælderen i Opgang A (nedgang fra gården)
Det spøger i det Grønlandske Hus. Gå en tur rundt i huset og hør selv spøgelseshistorierne. Historierne er indlæst af Bendo Schmidt. På Kulturnatten kan de høres på dansk. De kan høres på vores hjemmeside på grønlandsk fra den 13. oktober.

Kunst: FACES v./Ivalo Frank og Jessie Kleemann

Kl. 18.00-23.00
Sted: Ajamut
Kunstudstilling med fokus på ansigtstræk og politiske problemstillinger.

Læs mere om udstillingen her.

Kunst: Åndelige væsener og spirituelle skabninger

Kl. 18.00-23.00
Sted: Galleri Kalak
Gamle grønlandske masker - venligst udlånt af Christian Holstein, vises sammen med nye keramiske figurer af Martin Brandt Hansen.

Creepy kager v./konditor Malene Fisker

Kl. 18 og så længes der haves
Sted: Ajamut
Selv kagerne har fået et uhyggeligt tvist denne aften, hvor du også kan købe sandwich med hellefisk og laks samt sodavand.


Salget af Kulturpas starter mandag den 2. oktober og koster 95 kr. per person. Kulturpasset kan købes i Det Grønlandske Hus.

Børn til og med 11 år har gratis adgang til Kulturnatten, når de er ifølge med en voksen med Kulturpas.

Link til Kulturnattens hjemmeside her.