Invitation Fernis Ae

Fernisering på Aviaaja Ezekiassens udstilling ”Seven Subjects – Legends and Myths from the Arctic”

14 juni 2022 - 14 maj 2022


Kom ind i Det Grønlandske Hus og oplev den grønlandske arkitekt og møbelkunstner Aviaaja Ezekiassens udstilling ”Seven Subjects – Legends and Myths from the Arctic”, der kan opleves i fire dage fra den 14.-17. juni.

Seven Subjects er navnet på et projekt som Aviaaja startede i 2019. Ønsket med udstillingen er at igangsætte en dialog om, hvad grønlandsk kunsthåndværk og design er, og hvilken retning den går/kan gå mod i fremtiden. Med de store samfundsmæssige forandringer henover det seneste århundred sker der også forandringer i kunsten og kulturen, og hvilken retning skal det gå i? Hvordan skal grønlandsk kunst, kunsthåndværk og design afspejle det samfund, Grønland er i dag og i fremtiden?

- Udstillingen er den del af et projekt, som hedder ”Seven Subjects”. Det er en udstilling, som kommer til at vise syv forskellige designs, som er nyfortolkninger og bud på, hvordan vi i fremtiden kan udtrykke vores stolte kultur gennem design, fortæller hun.

Aviaaja vil holde en kort tale til ferniseringen, hvorefter DJ Sikkersoq står for musikken, og du får mulighed for at nyde en drink.