Bogpræsentation - Hans Lynge

24 november 2016


Grønlands store maler Hans Lynge udgav i 1981 sin erindringsbog Grønlands indre liv. Hans Lynge, der var født i 1906, skildrer i bogen sine barndoms- og ungdomsår i Nuuk i tiden omkring første verdenskrig og senere sin tid som seminariestuderende.

Forlaget Atuagkat genudgiver nu Grønlands indre liv, og det markeres med en bogpræsentation i Det Grønlandske Hus den 24. november kl. 17. Oprindelig bestod udgivelsen af to bind, men i den nye udgave er de samlet i ét. Bogen er rigt illustreret med Hans Lynges egne værker.